arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

16. august 2016

Meyers Contract Catering overtager driften af Restaurant Søren K, Café Øjeblikket og alle øvrige forplejningsopgaver på Det Kongelige Bibliotek.

"Efter 17 vidunderlige år som forvalter af cateringsydelserne på Det Kongelige Bibliotek Slotsholmen, overgår opdraget til en ny leverandør. Det har været vigtigt for mig, at finde den helt rigtige til huset, til gæsterne og til mine kollegaer. Jeg har ikke haft travlt, jeg har bare forfulgt et personligt ønske, om at få mulighed for at se andre facetter af restaurationsbranchen - inden det bliver for sent", fortæller restauratør Jens Heding. Fra den 1. september 2016 vil Meyers Contract Catering stå for restaurant, café, kantine og forplejning til bibliotekets konferencer og events.

Meyers Contract Catering er en kreativ gastronomisk entreprenør, der - udover kantinedrift og et frokostkøkken, som leverer frokost til virksomheder i Storkøbenhavn - også skaber unikke Food & Beverage-løsninger for konferencecentre, Folketinget og Det Kongelige Teaters caféer og restauranter.

"Det glæder mig, at Det Kongelige Bibliotek har indvilget i, at jeg fusionerer med Meyers Contract Catering på den del af min forretning, der ligger i regi af Det Kongelige Bibliotek. Jeg har i mine yngre dage arbejdet sammen med og for Claus Meyer, og jeg ved, at han og hans organisation kan passe, udvikle og forny den vidunderlige forretning, jeg har i dag. Jeg er sikker på, at mit fantastiske personale fortsat vil sikre tårnhøj kvalitet. Både i Meyers og mit eget firma hænger kerneværdien arbejdsglæde sammen med gæstetrivsel”, siger Jens Heding.

Fælles værdigrundlag

Meyers Contract Caterings administrerende direktør, Merete Holst, er både glad og
stolt over at skulle følge i Jens Hedings fodspor. 

Jens har gjort Det Kongelige Bibliotek til et fantastisk fint madsted, og det glæder vi os til at videreføre og udvikle. Vi deler værdier og har den samme indstilling til gastronomi og kvalitet, så jeg tror, vi får en smidig overgang for både gæster, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi ser frem til at skabe et samlet madkoncept, der matcher husets mange aktiviteter. Samtidig passer Det Kongelige Bibliotek strategisk godt til Food & Beverage-benet i vores forretning, og vi sørger nu for forplejningen i nogle af hovedstadens mest interessante kulturinstitutioner. Det er en spændende udfordring at få kulturoplevelser og mad til at gå op i en højere enhed”, understreger Merete Holst.

Kontaktpersoner
DKB ApS
Direktør Jens Heding
Mobil: 21717022
Mail: jhe@kb.dk

Meyers Contract Catering A/S
Administrerende direktør Merete Holst
Mobil: 2510 2777
Mail: meho@meyerscc.dk

 

Download pressemeddelelsen her

Seneste nyheder