arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

I det historiske Albani-bryggeri i Odense åbnede Anarkist Beer & Food Lab d. 22. juni. Med brew-pubben vil Meyers Contract Catering og Royal Unibrew sætte helt nye standarder for, hvad øl og mad kan – sammen og hver for sig.

Den 22. juni åbnede Anarkist – Beer & Food Lab i Albanis gamle bryggerihaller i Odense. 1.200 gæster mødte op på dagen for åbningen af brew-pubben, der ligger i forbindelse med mikrobryggeriet Theodor Schiøtz Brewing Co.

Bag Anarkist står et stærkt og nyetableret samarbejde mellem Meyers Contract Catering og Royal Unibrew. Sammen skal vi udforske nye smagsterritorier og skubbe til grænserne for, hvad øl og mad kan.

”Anarkist er et legende eksperimentarium, hvor alting er muligt. Vi ser ikke Anarkist som en traditionel restaurant, men mere som en brew-pub”, udtaler Paw Hay, drift- og projektchef i Meyers Contract Catering, og fortsætter:

”På menukortet finder man bl.a. snacks, lokale øl-pølser og sharefood. Vi bruger malt, mask og humle som smagsgivere og løfter den gastronomiske oplevelse ved at sætte unikke aftryk på smagsløgene. Både øl og mad kræver tid, passion og gode råvarer. Hos Anarkist er begge dele derfor i konstant bevægelse og følger tidens lokale og regionale tendenser”.

Anarkist har plads til 500 gæster ved langbordene, og der er åbent alle ugens syv dage. På Anarkist serveres øl og mad til frokost og aften foruden små snacks som et velsmagende supplement til det skummende øl.

Læs mere om Anarkist – Beer & Food Lab hos Theodor Schiøtz Brewing Co.

Seneste nyheder